Fælles faciliteter

I stalden har vi indrettet et stort fællesrum med tilhørende køkken.

Køkkenet er udstyret med opvaskemaskiner, ovne, mikrobølgeovn, kogeplader, kaffemaskine, køleskab, fryser og stort set alt i udstyr. Alt sammen til fri afbenyttelse for vore gæster.
Her er der god mulighed for at tilberede et lækkert måltid, hvis man har lyst til det. Eller hvis vejret er til det, kan man benytte grillen på terrassen.

I fællesrummet er der indrettet et legehjørne til de mindre børn. Her er der både LEGO klodser, tegnesager, tavle med kridt og flere andre ting.

Til de lidt større børn er der et aktivitetsrum på 1. sal (det gamle høloft), hvor der bl.a. er bordfodbold og andre spil.
Her finder du også fjernsynet og magelige stole, så der kan slappes af efter en dag fyldt med gode oplevelser.

Har man brug for at vaske tøj, er der både vaskemaskine og tørretumbler. De er begge placeret under trappen i indgangspartiet.

Udenfor har vi en stor vestvendt terrasse med havemøbler og grill.
Tæt ved terrassen er der en dejlig legeplads for børnene. Her er trampoliner, gynger og sandkasse med legeredskaber.

I alle lejligheder og opholdsrum er der trådløst internet til fri afbenyttelse.

Tag et kig på billederne nedenfor og se nogle af vore faciliteter.